Foreningen 3PDK er et samlingspunkt for mennesker der ønsker dybere at forstå De Tre Principper.

Foreningen har over 600 medlemmer, og har en række medlemsaktiviteter samt flere åbne aktiviteter også. For medlemmer afholdes der en medlemsdag inkl. generalforsamling i marts måned og i september afholdes Årsmøde i en weekend. Se mere på 3pdk.org.

De tre principper peger på tre sandheder:

  • At vi tænker.
  • At vi er bevidste om, at vi tænker.
  • At der bag alt liv er en skabende livskraft.

De tre principper peger på, hvordan vores sind fungerer og på, hvordan vi finder tilbage til vores egen indre sundhed og balance. Forståelsen af de tre principper er ikke noget, man kan tænke sig til eller forstå med sit intellekt. Det er ikke en teknik. Det er ikke noget, man skal gøre. Det er noget, der skal erfares. Det er noget, der opleves indefra. Det er noget der opleves som en følelse af indre ro og glæde – uafhængigt af verden omkring en. De tre principper beskriver, hvordan vores oplevelse af livet bliver til – nu efter nu. Det var Sydney Banks, der introducerede de tre principper som en måde at pege på, hvordan vi (gen)finder vores medfødte, naturlige indre sundhed og velvære. De tre principper kaldte han: TankerBevidsthed og Livskraft. Tryk på et af de 3 links for at komme til 3PDK’s hjemmeside