Paradisets have

Vi kender alle historien om Adam og Eva, som lokkes til at spise den forbudne frugt, og så går alt galt.

Mennesket bliver smidt ud af Paradiset have og må finde en ny tilværelse, hvor de selv skal skaffe mad osv.

Det der altid har været i fokus i denne historie, er Syndefaldet / arvesynden, som vi så alle skulle bære i os.

Det jeg undrer mig over ved denne historie er, at vi ikke fokuserer på det, der er forud for syndefaldet. Der var alt godt, mennesker og dyr levede i fordragelighed med skaberen. Den ”tid” er vel den tilstand, som mange store personligheder, guruer, religiøse ledere m.fl. mener vi skal stræbe efter. En tid i kærlighed, ro og fordragelighed.

Selvom mange personligheder siger at vi skal kigge indad, har de fleste mennesker valgt at tro, at tilstanden er noget vi kan opnå ved ting der sker uden for os selv. Vi søger lykke i bøger, penge, succes, videoer, kærester, foredrag, den næste uddannelse osv.

Men hvad nu, hvis vi slet ikke behøver at søge, men i stedet skal lægge nogle af vores begrænsende overbevisninger væk, så vi får åbnet ind til indre tilstand af ro og kærlighed, som vi reelt består af.

Hvad nu, hvis vi allerede er i en Paradis lignende tilstand, men at vi bare ikke kan opfatte det. Og den eneste hindring vi har for at komme tilbage til tilstanden, er vores tanker.

Nu kan du, kære læser, sige: jeg kan ikke bare få mine tanker til at forsvinde. Og det kan du have ret i. Fra en uendelig kilde, kommer der tanker ind i vores system, med en hastighed, som vi slet ikke kan forstå. Det pragtfulde er, at vi er i stand til at vælge hvilke tanker, vi holder fast i. Desværre lader vi os ofte forføre af nogle tanker, som viser sig som følelser i vores krop, og på den måde kommer til at overbevise os om, at de nok må være ”virkelige”. Det er helt naturligt, men når vi får en dybere forståelse af, at vi faktisk har et valg omkring hvilke tanker, vi vil holde fast, og hvilke der blot kan passere videre, så bliver livet nemmere.

Nøglen til at få tankerne til at passere, er en dyb viden om, AT det kan lade sig gøre. Det er ligesom, når vi vågner fra et mareridt, måske badet i sved, og blot kan sige: Puha, det var kun en drøm – og så er vi tilbage igen.

Måske har du lyst til at vågne fra de ”mareridt”, du har i løbet af dagen??? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *